Videre med osteoporose - begyndere. Hensyntagende undervisning

 

Når man får konstateret osteoporose, opstår der et behov for at bruge og opleve kroppen med nye øjne og muligheder med trygheden i centrum. Hvad er det, der er vigtigt at tage hensyn til fremover?

Kurset er målrettet til dig der fornyeligt har fået diagnosen og vil i gang med træning eller for dig der mangler viden om hvordan du træner hensigtsmæssigt med den træning du laver nu. Alle kan deltage uanset graden af osteoporose eller om du har forstadie da øvelserne tilpasses den enkeltes formåen og behov.

 

Under forløbet vil du få:

Udleveret et program som du kan bruge derhjemme eller ved anden træning

Viden om hvordan du skal træne i forhold til dine problematikker

Forebyggelse og afhjælpning af gener og smerter

Ergonomi b.la. i forhold til træning, arbejdsstillinger, gang, hvilestilling

Viden om balance og hvordan du styrker den

 

Kurset kan være et supplement til osteoporoseskolen. Bemærk uger uden undervisning.

Hensyntagende undervisning er for dig, der har en eller flere legemlige skavanker, der gør det svært at dyrke motion i almindeligt tempo, f.eks. gigt, diskusprolaps eller kognitive problemer.

Hør Gitte fortælle om Fysio-Pilates her

Underviser - Gitte Elmer:

Jeg er certificeret Fysio-Pilates instruktør og har siden år 2000 fået løbende undervisning og supervision hos fysioterapeut Helle Torp, så jeg derved kan følge med i den nyeste forskning omkring træning og genoptræning.

Min faglige baggrund er som psykomotorisk terapeut fra 1993 og derefter en 8 årig efteruddannelse i krop og psykoterapi. Som supplering har jeg læst psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 2011 startede jeg en efteruddannelse i Mindfulness under sociallægeinstitution.

Jeg er på efteruddannelse flere gange om året i de forskellige målgruppers problematikker.
Målgrupperne har været meget forskellige f.eks. nedslidning, skader efter uheld, stressramte, kræftramte, medfødte problemer og personer med smerter og muskel spændinger. Jeg har undervist siden 1986 og har haft min egen praksis i 7 år med behandling og kurser på forskellige virksomheder.

 

Man21.09.202012:20-14:10
Man28.09.202012:20-14:10
Man05.10.202012:20-14:10
Man26.10.202012:20-14:10
Man02.11.202012:20-14:10
Man16.11.202012:20-14:10
Man23.11.202012:20-14:10
Man30.11.202012:20-14:10
Man14.12.202012:20-14:10

KONTAKT


FO Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Skoleleder: Torben Dreier

Telefon: 87 46 45 00

CVR: 58961914

Telefontid: Man-Fre 9.00 - 13.00 pt.

Gå gennem porten og ind i gården. Følg de grønne skilte. Find direkte mails og telefonnumre på www.fo-aarhus.dk


Medlem af Fora
;