Workshop - foldning af bøger
Der er så mange bøger, som samler støv på bogreolerne, eller
som ender sine dage på genbrugsstationen. Især de ældre bøger har ofte et smukt
omslag, og man kan se, der ligger et håndværk bag. I stedet for at smide
bøgerne ud vil vi på denne workshop folde bøgerne til små kreative kreationer,
der kan pynte fint på reolen eller hænge fra loftet.
Har man en særlig bog, som man gerne vil folde, er man
velkommen til at medbringe den, ellers er der også rig mulighed for at gå på
opdagelse i underviserens samling og finde den helt rette bog der.
Til workshoppen gennemgår vi forskellige teknikker, og man
få råd og vejledning undervejs i processen, så alle kommer hjem med noget, man
stolt kan vise frem.
Om underviseren
Nogle mennesker visner, hvis de ikke
har tid og rum til at være kreative – sådan et menneske er Charlotte Pless. Hun
er typen, som altid har gang i et eller andet kreativt og gerne i flere
projekter på én gang. Charlotte har tegnet, siden hun var barn, og hun har de
senere år været optaget af, hvordan vi kan give nyt liv til ting og materialer,
vi ellers ville have smidt ud.
Når Charlotte ikke underviser hos
FO-Aarhus, arbejder hun med udsmykningsopgaver kombineret med borgerinddragelse
og har bl.a. udsmykket en del af busboblerne i Aarhus Kommune.