Begyndersyning - lær at sy en kjole eller en bluse

Denne upcyclings-workshop er for dig, der gerne vil starte din egen syrejse - og bruge dine kreative evner til at forvandle sengetøj til en flot kjole eller bluse. Det er et lille hold med god tid og plads til, at Carolina kan hjælpe den enkelte på vej. Hun vil også fortælle om materialer og basale teknikker inden for syning.

På dagen kommer du til at lære alt det, du skal vide for at få symaskinen til at spinde. Alle får herudover et begyndervenligt mønster i størrelserne 36-44 med hjem. Mønstret til kjolen eller blusen, du får, er Carolinas eget design, som hun kalder “Millekjolen”.  

Det skal du selv have med: 
- En symaskine, men det er også muligt at låne en maskine, hvis man ikke har en. Send en mail til idch@fo-aarhus.dk for at høre om muligheden for at låne en maskine på dagen.
- Noget stof, som du kan se muligheder i. Det kunne f.eks. være sengetøj, da det er nemt at arbejde med. Man kan næsten også altid finde noget flot i god kvalitet og stand i genbrugsbutikkerne.

Det er ikke sikkert, at du når at blive færdig med kjolen eller trøjen til workshoppen. Derfor er det en god ide, hvis du har mulighed for at låne en symaskine af nogen efterfølgende. Der er for eksempel mulighed for at låne en symaskine i Låneskabet på Nærgenbrugsstationen ved Godsbanen.

Resten sørger Carolina for!

Carolina har de seneste tre år delt sine kreationer på Instagramprofilen @kreaagno. Her deler hun guides og inspiration til bl.a. sy- og broderiprojekter; ofte med et upcyclingsfokus.

Hun har en fri og kreativ tilgang til syning, som hun især bruger i upcycling, hvor det ofte er nødvendigt at tænke ud af boksen, fordi tekstiler og mønstre ikke altid passer på millimeteren. Stemningen til Carolinas workshops er meget afslappet og uformel.

Det vigtigste er, at man hygger sig med at lære noget nyt - og så hylder vi selvfølgelig de små, kreative succeser.

Kursusnummer
24-1131

Dato og tid
Søn 28.04.2024 11:00-15:00

Underviser
Carolina Agno

Sted
Folkehuset Trøjborg
Kirkegårdsvej 53
8000 Aarhus C

Lokale
Lokale 6

Pris

450,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00