Det Benhårde Musikkursus - Next Level

På dette kursus kommer det til at handle om, selv at skrive sange, komponere og producere. Du vil gennem 15 uger blive introduceret til en lang række metoder, teknikker og tilgange, som tilsammen vil give dig en solid “værktøjskasse” i forhold til at lave musik. 

Kurset er opdelt i tre fag: Sangskrivning kommer til at omhandle skriveøvelser, metodisk sangskrivning, tekstanalyse og co-writing. 

Musikproduktion: Her står den på arrangementsteknik, beatanalyse, instrumentering, samt om produktionens relation til harmoni og tekst, alt sammen med vægt på helt praktisk erfaring og udførelse. 

Komposition/teori: Vi berører begreber som melodiske, harmoniske og rytmiske virkemidler, funktionsharmonik versus modal- eller blues-analyse, samt modaludveksling og klangfarver. 

Kurset er for dig, som enten har taget Det Benhårde Musikkursus, eller som har lignende faglig indsigt fra andre kurser, og har lyst til at tage dine musikalske evner et niveau op. 

Kurset henvender sig både til sangskrivere og til instrumentalister, der er interesseret i tekst, melodi og harmonik, og i at forstå og integrere disse i konkrete egen-kompositioner og studieproduktioner. 

Vi forventer at du har en grundlæggende forståelse for det tonale system, kender til kirketonearter, kan skrive og læse både toner og rytmer fra et nodebillede, og har en stabil puls- og periodefornemmelse. Du vil blive mødt af professionelle og erfarne undervisere, som brænder for formidling og selv er udøvende indenfor deres undervisningsområde. 

Ferie uge 42. Skema med forbehold for ændringer:

Tirsdage: Sangskrivning (formiddage) (9 til 12) 

Onsdage: Komposition (eftermiddage) (12:30 til 15:30) 

Torsdage: Musikproduktion (eftermiddage) (14 til 17) 


Dette kursus er også forberedende til de videregående musikalske uddannelser på Musikkonservatoriet, Musikvidenskab og Mgk.

Tir13.08.202409:00-12:00
Tor28.11.202414:00-17:00


Kursusnummer
24-1240

Første mødegang
Tir 13.08.2024 09:00-12:00

Sidste mødegang
Tor 28.11.2024 14:00-17:00

Underviser
Flere Lærere

Sted
Vester Allé 8
Vester Allé 8
8000 Aarhus C

Lokale
VA8-212 (20 pers.)

Pris

5500,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00