Mange danske foreninger og civilsamfundsorganisationer samarbejder med tilsvarende organisationer i udlandet. De er partnere, og de samarbejder i projekter om fælles mål hen over de nationale grænser.
NGO Netværk for Internationalt Projektarbejde er et nydannet netværk. Initiativtagerne har alle erfaringer med internationale projekter.
Formålet med netværket er at fremme samarbejde og folkelig international forståelse i de europæiske civilsamfund gennem et forum, hvor aktive i det danske civilsamfund kan støtte hinanden i at udvikle transnationale aktiviteter og udveksle erfaringer med henblik på at styrke det frie og demokratiske foreningsliv på internationalt niveau.
Baggrunden for stiftelsen af netværket er en vurdering af at der er behov for et forum, hvor NGO’er kan mødes og støtte hinanden. NGO’er og civilsamfundsorganisationer har ikke mindst i disse år mulighed for at spille en større rolle gennem et stærkere internationalt samarbejde. Det globale samfund står midt i en række grænseoverskridende udfordringer. Især den globale klimakrise og FN’s verdensmål og krig og flygtninge i Europa nødvendiggør et stærkt engagement fra civilsamfundets side.
Netværket er åbent for nybegyndere og for organisationer som har erfaring med internationale projekter og som gerne vil formidle deres erfaringer og viden til andre og hjælpe nye i gang.
Netværket og FO-Aarhus er gået sammen om et informations- og debatmøde om internationalt projektarbejde. På mødet vil vi informere om netværket og diskutere, hvordan man kommer i gang med internationalt arbejde. Mødet holdes torsdag den 22. september kl. 16.30-18.30 i Stiften Loungen hos FO-Aarhus, Frederiksgade 78B, 8000 Aarhus.
Alle interesserede foreninger og netværk er velkomne. Temaerne er bl.a.:
Formen for mødet er en blanding af oplæg, erfaringsudveksling, spørgsmål og diskussioner.
PS: Studieture til Letland og Finland med alt betalt? Konkret vil vi også orientere om to studierejser til Letland og Finland i efteråret og næste forår med alt betalt. Vi har fået bevillinger fra Erasmus+ Mobility for deltagere med interesse for internationale projekter og grøn omstilling og social bæredygtighed.
Det er gratis at deltage. Arrangementet støttes af FO-Aarhus’ debatpulje.Kursusnummer
22-1999
Dato og tid
Tor 22.09.2022 16:30-18:30
Underviser
Fleksibel Undervisning
Sted
Frederiksgade 78
Frederiksgade 78 A - C
8000 Aarhus C
Lokale
FRB-001 Stiften Loungen (80) (
Pris
0,- | Almen |