Festuge i FO-Byen: Et musikalsk møde med Aarhus' store digter Peter Laugesen

Vuust & Laugesen er fire jazzmusikere i et strømførende møde med en af vor tids største danske digtere, Peter Laugesen. Musikerne er: Christian Vuust, tenorsaxofon og komposition; Esben Tjalve, klaver; Torben Bøtker Bjørnskov, bas; og Frederik Bülow, trommer.

Vuust og Laugesens samarbejde kan kaldes en slags moderne jazz and poetry. Når Peter Laugesen lader sine ord gå i clinch med musikken, er der altid noget originalt på spil. Som en unik digterstemme i dansk litteraturhistorie bidrager han med en personlig og overbevisende timing, og falder opfindsomt ind i orkestrets stemningsfulde og subtilt swingende musik. Christian Vuusts kompositioner danner rammerne for en organisk strøm af toner, ord og harmonier, vakt til live af musikerne og Laugesen i fællesskab.

Christian Vuust (f. 1964) er jazzsaxofonist og komponist fra Aarhus. Han medvirker på over 90 pladeindspilninger, heraf på de 14 også som komponist. Modtog i 2017 Gaffelprisen, Danmarks ældste eksisterende jazzpris. Han har turneret over hele verden med sin musik - bl.a. seks gange i Japan.

Peter Laugesen (f. 1942) er digter og dramatiker, bosiddende i Aarhus. Modtager af Det Danske Akademis Store Pris. Har udgivet over 60 digtsamlinger, og har igennem mange år optrådt i diverse musikalske sammenhænge.

"Laugesen er solist på instrumentet ord, og det emmer ud af højtalerne i blå røg, hvor meget digteren nyder det, når han reciterer mestrenes navne: ”Kerouac, Olson, Ginsberg, Gillespie, Charlie Parker” - og det lige på beatet." (litteraturnu.dk)

Kursusnummer
21-354

Dato og tid
Tir 31.08.2021 17:00-18:00

Underviser
Peder Udengaard

Sted
Frederiksgade 78
Frederiksgade 78 A - C
8000 Aarhus C

Lokale
FRC-010 (Maritza-salen) (100 k

Pris

130,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00