Vandring og friluftsliv

Hvis du drømmer du om at vandre en længere tur til næste sommer, men er ny inden for vandring og udeliv, er dette kursus noget for dig.

 

De første to gange lærer vi hinanden og vores niveauer at kende og snakker lidt om udstyr og får besøg af en garvet vandrer, som fortæller om bl.a. at vandre caminoen.

 

Vi er udendørs, og mødes fast ved Ørnereden, Moesgaard. I området omkring Ørnereden rejser skrænterne og bøgetræerne sig højt over havet. Det kuperede landskab er smukt, og bakkerne får pulsen til at stige. Hver deltager får et kort over området omkring Ørnereden.

 

Vi mødes for at lære, gå ture og lave mad i naturen. I fællesskab vil vi udvikle praktisk kunnen inden for vandring og basisfriluftsliv.

 

Vi tager på en lørdagstur, hvor vi udforsker et naturskønt område i Østjylland. Når vores fælles vandretur ender, kan man vælge at blive til fælles madlavning og så vil der være mulighed for overnatning i det fri, for dem der vil prøve sine nye evner og udstyr af.

 

Kurset planlægges selvfølgelig så vi overholder de gældende corona-restriktioner.

 

På kurset vil du lære om:

-                     Oppakning og påklædning til vandreture af forskellig længde

-                     Sankning af vilde urter i skov og ved strand

-                     Madlavning over bål og trangia

-                     Skadesforebyggende træning før vandreture

-                     Overnatning i det fri

-                     Ruteplanlægning

-                     Godt at vide på turen: hvad gør man ved vabler, hvordan forbindes en forstuvet ankel samt forebyggelse og behandling af hypotermi og hedeslag.

 

Max. 10 deltagere.

 

Underviseren Astrid Lund er uddannet friluftsvejleder og har erfaring med vandring, oppakning og overnatning i naturen fra udlandsrejser og ikke mindst arbejde på et Snehotel i Norge. Hun er lige nu i gang med at uddanne sig til fysioterapeut.
Tor08.04.202117:00-18:50
Tor15.04.202117:00-18:50
Tor22.04.202117:00-18:50
Tor29.04.202117:00-18:50
Lør01.05.202109:00-14:30
Tor06.05.202117:00-18:50
Tor20.05.202117:00-18:50
Tor27.05.202117:00-18:50
Tor03.06.202117:00-18:50

Kursusnummer
21-1663

Første mødegang
Tor 08.04.2021 17:00-18:50

Sidste mødegang
Tor 03.06.2021 17:00-18:50

Underviser
Astrid Lund

Sted
Udendørs

Lokale
Udendørs

Pris

990,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00