Dette er første del i et todelt kursus om verdenshistorie fra de første menneskelige bosættelser op til vores moderne tid. Verdenshistorie handler ikke om at fortabe sig i et væld af årstal, den svenske kongerække eller navnene på Napoleons hærførere, men i stedet at tænde fjernlyset og se de lange linjer og det store billede. I dette kursus starter vi vores rejse gennem tiden ved at se på nogle af de tidligste skriftbaserede samfund, der opstod for over 5000 år siden i Mesopotamien, ved Indusfloden og ved Kinas floder, og slutter i den tidlige moderne periode omkring år 1750, efter verden er blevet knyttet tættere sammen af de store opdagelsesrejser, koloniøkonomier og et globalt handelsnetværk med Europa i spidsen. Vores tilgang vil være kronologisk og geografisk, og indeholde tematiske nedslagspunkter, der skal gøre os i stand til at danne koblinger på tværs af tid og sted. Tematikkerne vil blandt andet omhandle: styreformer og samfundsdannelser, politiske og sociale udviklinger, geografiske betingelser og globale kontaktformer. Ved at afdække de store brud og kontinuiteter i verdenshistorien, vil vi også blive klogere på de dynamikker, der har været med til at skabe vores egen verden.

Statsdannelser i Mesopotamien og det faraoniske Ægypten (op til 500 f.v.t.)

Mesopotamien betyder landet mellem de to floder, og vores første undervisningsgang vil kigge på nogle af de tidligste landbrugssamfund, der udviklede sig i det frugtbare område mellem floderne Tigris og Eufrat i det nuværende Irak, samt oldtidens Ægypten ved Nilens bred. Med opfindelsen af skriftkunsten får vi her de tidligste vidnesbyrd om kulturer og civilisationers love, religioner og samfundsindretning, og hvordan de tidligste imperier erobrede store territorier og folkeslag.

Oldtidens Grækenland og den hellenistiske verden (ca. 800 – 323 f.v.t.)

Grækenland betegnes undertiden som Europas vugge. I denne undervisning vil vi se på fremvæksten af nogle af de kulturtraditioner fra de græske bystater, der har givet genlyd gennem historien. Vi skal desuden se på grækernes møde med deres naboer, og hvordan den hellenistiske kultur spredte sig i kølvandet på handelsfolk og Alexander den Stores erobringer.

Rom: Kongedømme, republik og kejserrige (753 f.v.t – ca. 500)

Den antikke romerske civilisation har haft enorm betydning for Middelhavsområdet og Europas historie. Vi ser på Roms udvikling fra lille midtitaliensk bystat til centrum for et verdensimperium, og hvordan den spirende kristendom skulle ende med at blive statsreligion.

Kina indtil ca. 1300

Denne undervisning ser på fremkomsten af den kinesiske civilisation og gennemgår de forskellige historiske dynastiers særtræk. Perioden dækker de kinesiske filosofier, buddhismens indflydelse, det kinesiske bureaukrati og embedsmandsværk og de mange teknologiske landvindinger. Vi slutter ved mongolernes erobring af Kina i det 13. århundrede.

Indien og Centralasien før 1400

Vi gennemgår det indiske subkontinents historie fra de første civilisationer i Indus-dalen op til det middelalderlige Indiens møde med Islam og etableringen af det tyrkiske Delhi-sultanat i 1206. Vi dækker desuden fremkomsten af de centralasiatiske nomader og deres erobringstogter i øst og vest.

Den islamiske verden I: ophav og ekspansion (ca. 600 – 1400)

Fra at gå fra at have en lille følgeskare på den arabiske halvø omkring starten af det 7. århundrede, voksede islam som verdensreligion de næste to århundrede til at dække hele Mellemøsten og sprede sig vestpå hen over Nordafrika og op i Sydeuropa og østpå hen over steppen til at grænse sig til Indien og Kina. Vi ser på det muslimske samfund og kulturudviklinger, dens hastige ekspansion og de islamiske staters møde med de tyrkiske og mongolske nomader.

Den europæiske middelalder (ca. 500 – 1500)

Undervisningen ser på udviklingen af Europa efter det vestromerske riges fald. Vi kommer omkring de politiske og samfundsmæssige forandringer, der karakteriserede henholdsvis tidlig, høj og senmiddelalderen, såsom den kristne kirkes fremgang, feudalismens godsejersystem og den sorte døds hærgen.

Renæssance og reformation i Europa (ca. 1350 – 1600)

Selvom den europæiske senmiddelalder var markeret af krig, hungersnød og sygdom, så signalerede perioden også begyndelsen på en bemærkelsesværdig intellektuel og kulturel opblomstring og desuden en mærkepæl i overgangen til den tidlige moderne tid. Spredningen af nye ideer førte både til en fornyet interesse i antikkens kunst og filosofi, og religiøse reformatorer, såsom Martin Luther, begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den katolske kirkes magt.

Amerika og Afrika indtil ca. 1500

I denne undervisning gennemgår vi de samfund, der opstod og udvikledes på de amerikanske og afrikanske kontinenter. Vi ser, hvordan Aztekerriget og Inkariget var præget af en isolering fra resten af verden, der gjorde dem sårbare i deres første møde med europæerne, og hvordan de afrikanske bystater, kongedømmer og riger i henholdsvis Vest-, Syd-, Nord-, og Østafrika var underlagt forskellige vilkår, der påvirkede deres udvikling og senere kontakt med omverdenen.

Globale kontakter: opdagelser, handel og erobringer (ca. 1450 – 1750)

I den tidlige moderne periode var verden præget af en accelererende global kontakt, der opstod i kølvandet på opdagelsesrejser og etableringen af nye handelsnetværk. Vi afslutter kurset ved at genoptage vores blik på et amerikansk kontinent i hastig forandring og ser, hvordan samfundene blev påvirket af europæernes erobringer og bosættelser. Samtidigt ser vi, hvordan dele af det afrikanske kontinent begyndte at indgå i en ny spirende koloniøkonomi, blandt andet ved handlen med slaver.

Phillip Stenmann Baun: Jeg er bachelor i historie og samfundsfag og har et år tilbage på min kandidat. Jeg har tidligere undervist universitetsstuderende i Danmarks- og Verdenshistorie, og jeg har en lang undervisningserfaring som blandt andet instruktor, foredragsholder, studietutor og lærervikar. Jeg har desuden forsket og udgivet artikler omkring FN’s historie, flygtningehistorie, samt digital og subkulturel historiebrug.