Mindre stress og mere energi med qigong og energimedicin

På denne workshop lærer du enkle redskaber fra qigong og energimedicin til at berolige nervesystemet, afspænde kroppen og øge din energi.

Qigong er en kinesisk bevægelsesform, der balancerer kroppen både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og energetisk via blide bevægelser, der laves med fuld opmærksomhed, derfor betegnes det også som mindfulness i bevægelse.

Energimedicin arbejder ligesom qigong med livsenergien i kroppen for at skabe balance og flow på alle niveauer, så du får mere vitalitet, livskraft og glæde i dit liv. Energimedicin betyder at arbejde med kroppens visdom og dens iboende evne til at helbrede sig selv.

Jeg har på egen krop mærket, hvordan qigong og energimedicin øvelser har mindsket min stress og givet mig mere energi og overskud.

På denne workshop lærer du enkle øvelser, du efterfølgende kan bruge derhjemme både som en daglig praksis og i stressede situationer. 

Om underviseren: Certificeret qigonginstruktør i 2018

Uddannet i kropsterapi, energimedicin og QiYoga i 2005

Derudover instruktørkurser i mindfulness og mindful yoga

Har undervist i mindful bevægelse og QiYoga siden 2011 og i qigong siden 2017. Se mere på "StilleSkov Qigong" på facebook

KONTAKT


FO Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Skoleleder: Torben Dreier

Telefon: 87 46 45 00

CVR: 58961914

Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00

Gå gennem porten og ind i gården. Følg de grønne skilte. Find direkte mails og telefonnumre på www.fo-aarhus.dk

Medlem af Fora
;